fredag den 9. september 2011

L.A. Done - San Diego undone

Så er vi ankommet til San Diego. Den sidste dag i Los Angeles brugte vi på at se Rodoe drive, Beverly Hills og Venice Beach. Det var ikke til at finde parkering, så rodeo drive blev set fra bilen, men det gør det ikke mindre flot. Overdådig luksus og dyre biler prægede bybilledet, præcis som man forestiller sig.

Inden vi nåede til rodeo drive, tog vi et smut forbi en tatoveringsbutik og fik matchende tatoveringer i panden! En fin delfin pryder nu vores pander og så er vi vist også klar til seaworld. Butikken hed L.A ink og er b.la. Kendt fra Discovery med en masse udsendelser omkring tatoveringer.

Vi fik os en lang køretur i Berverly Hills og så nogle af de kæmpe boliger der ligger der. De er voldsomt store og flotte og de ligger tilpas langt væk til at de har fred, men kan nå byen på kort tid.

Vi fik tjekket ud af vores luksus hotel i L.A. og kørte til San Diego, det tog små 3 timer. Hotellet her er ikke samme standard, men vi skal også kun sove her, for vi har masser af ting at lave her.
Vi startede med at få vores værelse, tjekkede wifi netværket og så gik strømmen. Hmm, men det var godt vejr og stranden lå lige hernede, så der smuttede vi ned. Dejlige store bølger var der dernede, så de underholdte os godt. Vi var på stranden i et par timer og tænkte at strømmen nu var tilbage, men nej. Ingen strøm i hele San Diego, dele af Arizona, hele New Mexico og Mexico. Folk tog det stille og roligt, men man kunne mærke panikken lige under overfladen, der er jo kun 3 dage til 10 års dagen for 9/11, så spekulationerne fik frit løb! Heldigvis er strømmen strømmen kommet tilbage og vi kan eksekvere vores plan.

Dagen står på Sea World!