Vores tur til San Diego lakkede mod enden, men da vejret var super godt den dag vi skulle tjekke ud, smuttede vi en tur på stranden inden vi skulle tilbringe 8 timer i flyderen.
Bølgerne er som skrevet tidligere altså noget større her, og når man er på stranden om morgenen, betyder det altså massere af surfere. Men Troels tog den i stiv arm og kastede sig som den eneste uden våddragt i bølgen blå, mens jeg holdt øje med den flotte natur :D efter et par timer på stranden tjekkede vi ud og kørte mod Williams, som i USA altså kaldes gateway to grand Canyon. Da vi havde kørt ca 1 1/2 time fortalte gåsen os at vi skulle 350 miles LIGEUD!!!! Det svare til 560 km.
Det viste sig at være en anelse for meget ligeud kørsel for Troels da bølgerne fra San Diego havde taget en del af kræfterne, så da vi havde kørt ca 3 timer, måtte vi bytte. Heldigvis er vi to der kan køre, det er ret handy når man er træt.
Vi ankom sikkert til Williams, og her er nu meget hyggeligt. Alle kender hinanden, men byen er heller ikke større end maks 50 huse og en hyggelig lille gade hvor der er butikker og restauranter.
Nå men dagen efter ankomst stod den på Grand canyon, og her er vi altså tabt for ord......................... Det kan ikke beskrives, billeder er det heller ikke særlig værdigt, det var godt nok en oplevelse ud over det sædvanlige. Det er helt fantastisk stort og virker til at være uendeligt.
Nu sidder vi så her efter en god gang morgen motion og et dejligt bad og lader op til Vegas.
Køreturen er på ca 3 timer, så det er lige til at overkomme.
Håber at i allesammen derhjemme har det godt.
Knus og Kram
Mie og Troels
Ingen kommentarer:
Send en kommentar