mandag den 19. september 2011

Las Vegas og dagen i Yosemite

Nu er der gået lidt tid siden vi har skrevet et indlæg, så nu kommer her et friskt skriv fra de amerikanske bakker.

Vi er blevet færdige med 3 dage i Vegas og der har været fuld knald på fra morgen til aften. Vores hotel, det flotte Bellagio, var udemærket, men man kan dog tydeligt se at det er ved at være lidt gammelt og slidt. Men det var flot, stort og der manglede ikke noget. Selv knapper til at rulle gardinerne til og fra var der, så man ikke behøvede at rejse sig fra sengen.
Hvad angår de mange penge vi skulle vinde, mens vi var her. Ja så.... Jeg tror vi vinder dem en anden gang. Gang på gang sad vi i uheld ved blackjack bordet, de enarmede havde set sig ondt på os og rouletten gad simpelthen ikke lande på nummer 12. Men det var nu sjovt at prøve alle de mange forskellige kasinoer.

Der er altid gang i Vegas, hvad enten klokken er 10 om morgenen eller 3 om natten. Det er blot forskellige mennesker der er vågne. Shopping, madsteder og bar/klubber lokker alle med gode tilbud og musik. Så hvis man havde vundet mange penge, ville der have været rig mulighed for at bruge dem med det samme.

Vi havde en enkelt dag i ørkenbyen, Pahrump. En lille lokal by, ca. 80 km uden for Vegas. Her brugte vi dagen ved poolen og slappede så meget af vi kunne. Dagen efter bød på en lidt længere køretur igen. Vi er nemlig kommet til Sonora. Der var masser af snoede bjergveje og utrolig flot natur. Så vi håber dagen i dag, bliver er fantastisk. Vi bruger det meste af dagen i Yosemite nationalpark og så smutter vi ellers tilbage mod San Francisco i aften.

Vi håber at i alle har det godt og vi glæder os til at se jer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar